Sov sødt

Beauty days – YES YES YES!

makeup

Hej piger <3

Lige nu er der Beauty days i Salling, og det kan min lille krop slet ikke styre! Jeg er on fire. Ikke nok med der er 25 %, så får jeg yderligere 20 % fordi jeg er så heldig, at arbejde hos Dansk Supermarked Group. Mon jeg får udbetalt løn næste gang?

De har dog arrangeret det således, at man fik 25 % i går på hudpleje og 25 %  i dag på makeup, ja og så kan man så få 25 % på dufte i morgen, men tænker festen er stoppet for mit vedkommende!

Jeg har arbejdet en del år hos Lancôme, og bruger du først deres produkter én gang, så er du tryllebundet – så er der simpelt hen ikke nogen vej tilbage. Du kan sagtens prøve en anden mascara og en anden foundation – men trust me, du vender tilbage. Selv min svigerinde ringede i dag, “jeg har prøvet så meget andet, men jeg skal bare tilbage”. Præcis. Forleden var jeg i Magasin med en veninde, og så skulle jeg da lige prøve den lille nye ‘matte shaker’ i farven 270, beige vintage. OMG!!! Jeg blev forårsforelsket ved første blik. Det skal lige siges, at det er en hidsig lille fætter, den sidder der bare, du kan både drikke og spise – faktisk sove, og så ligner det, at du lige har taget den på. Jeg synes ærligtalt ikke deres designs er så flotte, det er ikke lige min stil, men man kan bare ikke komme udenom at mine vipper og min hud sværger til mærket.

Så har jeg selvfølgelig også erkendt at once you go black, you never go back. ‘Doll eyes’ det er bare den allerbedste mascara, sådan virkelig. Når jeg har 15 min om morgenen, så skal min mascara sidde lige i øjet! Jeg var i Hamborg sidste weekend med pigerne, og de måtte vente i 40 min på at mine skide vipper blev ved med at klumpe og ligne pis, fordi jeg var gået tør. Jeg havde vitterligt 5 forskellige med, to fra Maxfactor, den nyeste fra Tromborg, en Dior sag, og min helt udtørrede Hyponôse – intet fungerede! Nå, nok om den.

skincare

 

Igår vil glæden heller ingen ende tage.. Jeg skulle spise hos min bedste veninde, og imens hun fik lavede negle udnyttede jeg chancen for lige at få tanket op. Lige for tiden ELSKER jeg Tromborg, Rudolph Care og Karmameju.. Deres produkter er virkelig flødeskum for huden.

Karmameju’s ‘Wow balancing mist 03’ har allerede fået sin faste plads i håndtasken, så jeg let kan have den med overalt. Jeg elsker at man lige på arbejde kan friske op i løbet af dagen. Den er faktisk lavet primært til fedtet og uren hud, men jeg elsker den alligevel. Er tosset med duften, og så er den beriget med planteekstrakter og rene æteriske olier – ME LIKE!

Tromborgs bodylotion er bare fantastisk, så har du ikke prøvet den, så gør dig selv den tjeneste. Produkterne fra Rudolph care var ren impuls shopping (sorry daddy), blev draget over i deres smukke univers helt uden min vilje. Deres body scrub glæder jeg mig som et lille barn til at prøve. Den indeholder antioxidanter og naturlige skrubbekorn, som blidt exfolierer huden og så skulle den smukke, ravfarvede scrub forvandle sig til blødt, mælkehvidt cremeskum, når den masseres ind i huden – der solgte hun den fuldstændig.. KØBT forsatan’.

Ned i kurven røg også ‘Acai Cleansing foam’, den er virkelig terapi for krop og sjæl. Det er en lækker skumsæbe, som renser huden blødt og effektivt. Den indeholder trold nød og rød solhat som effektivt renser huden og modvirker urenheder mens kamillen, aloe vera og acai sørger for at huden får en masse fugt og ikke tørre ud. Jeg bruger den altid i badet sammen med min clarisonic børste – det er virkelig en duo der vil noget. Men kan også sagtens buge den på en almindelig vatrondel.

Den lille økologiske roll-on er egentlig fordi jeg slet ikke kan tåle andre.. Min mutter har seriøst købt et hel apotek igennem tiderne. Og jeg klør og slår ud af dem alle. Kender I det? Første gang ever, er mine armhuler pjattet med det du’, så det er helt perfekt – FEST!! Måske det er sammensætningen af kamille, sheasmør og aloe vera? Det tror jeg faktisk, for den giver en mega kølende effekt.

Jeg skal nok lige opdatere skrivet med links til hvor I kan få fingrene i de lækre sager (I kan self. smutte i Salling, Århus). Nu skal jeg nå en reception, så det bliver lige, når jeg lige har lidt mere tid. By the way er receptionen hos min svorger, som har åbnet sin 2. Dan Bolig forretning, han er så pisse sej!

Kan I have det godt så længe :-*

 

   

2 kommentarer

  • Åhh gid man boede i Århus og ikke København.. Tror det er første gang jeg har sagt det, haha! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Luiza

      Haha 😂 Elsker det!
      Du siger bare hvis du skal have noget med Nikoline 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sov sødt