Købt & betalt - nej tak

GUIDE: Sådan lægger du en nem makeup til påskefrokost

makeup-17-56-49

Jeg ligner en, som lige er blevet løsladt fra en nat i arresten. Det er så vildt hvad makeup kan gøre. Som I her kan se, er dette et levende bevis på, at jeg IKKE ejer nogen øjenbryn – overhovedet. Jeg plukkede dem dengang, da det var populært med ultratynde bryn, og siden da, er de aldrig vokset ud igen.  I aften står den på påskefrokost med familien, og jeg vil derfor guide jer til en hurtig påskemakeup.

Det færdige resultat, ser sådan her ud:

makeup

 

Foundation:
Jeg har brugt min Double Wear foundation fra Estée Lauder. Det er min yndlings foundation, hvis det skal dække meget, men stadig se forholdsvis naturligt ud. Læs dette indlæg her. Du putter faktisk bare en lille klat på håndtryggen, hvad der svarer til en ærte. Så tager du din pensel, og dypper forsigtigt, så du let kan blende din foundation ind i huden.

doublewear

190SH foundation brush fra MAC:

Jeg kan rigtig godt lide, at lægge foundation på med en pensel. Det synes jeg giver et flot- og dækkende resultat. Du tager faktisk bare din pensel og stamper foundationen ind i huden. Ved at duppe det ligeså stille på, synes jeg, at det giver et flot finish. Det ser mere naturligt ud, end hvis du bare laver streger med din pensel. Jeg har valgt en pensel af god kvalitet, og det tror jeg er vigtigt, at man vælger. Det er dit redskab ligesom en håndværkers værktøjskasse.  Det skal være i orden. Her må du ikke spare. så hellere vælg en lidt billigere foundation.

foundation-pensel

Skin Illuminating powder duo fra Tom Ford: 

pudder

 

Jeg elsker min smukke pudder fra Tom Ford, fordi den både indholder en highlightende og lysreflekterende effekt. Man får både hightlight og glød i ét produkt. What’s not to like?
Det er nemt og hurtigt at snyde sig til flatterende kindben i en fart. Highlight og contour korrigerer og fremhæver ansigtets bedste træk ved at spille med lys og skygge.
Hemmeligheden ligger i at bruge to forskellige nuancer: en lys og en mørk. Først bruger jeg den lyse nuance, som fremhæver mine bedste træk og giver mit ansigt liv og lys. Herefter bruger jeg den mørke nuance, som giver kontrast, så jeg let kan forme mit ansigt, som jeg vil.

Sumptuous Extreme mascara fra Esteé Lauder

mascara

Hvis du gerne vil have fyldige vipper, som lidt ligner kunstige, så kan jeg godt lige at bruge denne mascara fra Estée Lauder. Den giver meget fyldige, intenst sorte- og lange vipper. Jeg bruger MEGET lang tid på min mascara. Det er ikke nok bare med to strøg. Tag dig god tid, og bliv ved med at køre børsten ligeså stille mange gange. Jeg starter altid med de nederste vipper, så siger de kloge mennesker, at det ikke klumper og klatter (og det virker faktisk).. Du behøver ikke stå med vatpinde efter og ligne en panda.

Øjenskygge, Naked palette fra Urban Decay

 

oejne

Kender I det, at man normalt har en palette, hvor man ikke gider at bruge halvdelen af farverne, og altid bruger den samme? Sådan er det virkelig ikke med denne smukke, Naked, palette. Jeg synes, at alle 12 farver er så smukke. De kan både bruges til hverdag og aften. Fra lys sprudlende champagne til rå stålgrå, så uanset set hvilket look du ønsker, kan du få det. Jeg bruger faktisk bare den applikator, som er med. Den er faktisk super fin. Hvis jeg skal lave en mørk smokey eye, bruger jeg en blender-børste efter, men ellers bare denne i æsken. Den tynde ende af børsten bruger jeg til de lyse farver, og den tykke ende bruger jeg til de mørke. Jeg dupper faktisk bare skyggerne på, ellers synes jeg godt, at de kan drysse. Og ingen magter jo, at det sidder rundt omkring i hele hovedet. Ved at duppe har du hele tiden styr på det. Jeg kører egentlig bare penslen i selve globelinjen frem og tilbage, og her er det vigtigt, at du lader din pensel gøre arbejdet. Du skal igen bare gøre det med lette strøg. Det skaber en super smuk dybde, og ens øjne ser intense ud, uden det virker for hårdt.

Eye liner fra & Other Stories 

 

eyeliner

Mange bakker tit ud, når man taler flydende liner, og det forstår jeg også godt.. MEN jeg lover jer, at denne her, er så nem at tegne med, at man nærmest ikke kan gøre det forkert.
Trust me, jeg har virkelig testet et hav af flydende liner, men denne her er klart min nummer 1. Den er billig, den holder godt, og så er den pærelet at tegne helt præcise streger med. Jeg starter med at tegne en tynd sort streg over låget først. Herefter åbner jeg øjnene og så laver jeg en wing out imens jeg kigger på hvor højt den skal op. nogen bruger tape og papir, men hvis du kigger imens, og du bare sørger for, at stregen lige bliver løftet lidt, så er det ret nemt at gøre.

 

Jane Iredale great shape eyebrow kit

bryn

Først så bruger jeg mit eyebrow kit til at lave hvilken form, jeg gerne vil have på mine bryn. Det ser ret naturligt ud, og så ved jeg ligesom hvad jeg skal ‘tegne efter’. Jeg bruger det lidt som en skyggelægning. Her er det vigtigt, at du sørger for, at begge bryn er markeret helt lige.

 

Lancôme Le Crayon Sourcils eyebrow pencil, 020 châtain

Hvis dine øjenbryn er formet rigtigt, kan det ændre dit udseende og skabe balance i dit ansigt. Jeg starter derfor med at tegne formen op med lette strøg. Det er vigtigt, at du slapper af i håndledet, så du ikke trykker for hårdt med farven. Jeg bruger herefter enden, så jeg let lige kan redde brynene lidt op, det får det også til, at se mere naturligt og busket ud.

eye-brrow-pencil

Brow fix

Når jeg har den perfekt form, og tjekket, at begge bryn sidder helt lige, bruger jeg en brow fix. Jeg bruger næsten altid en med farve, man kan også bare bruge en helt klar, det gør jeg tit hvis jeg ikke tager mascara på. Du reder faktisk bare lide op på dine bryn, lidt ligesom en mascara. Det giver lige dine bryn lidt 3D-effekt.

Kan I have en skøn weekend!

 

 

   

2 kommentarer

  • Anne

    Hej Luiza,
    Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor man bruger pensler til foundation. For det første synes jeg det går hurtigere med fingrene, og for det andet synes jeg at der går meget til spilde/man bruger meget mere, når man bruger pensel. Det er meget muligt, at jeg gør det forkert, eller har brugt en dårlig pensel – men kan du fortælle, hvorfor det er blevet så populært med pensel og hvad fordelene er?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • &Beauty

      Hej Anne :-),
      Det er også helt fint bare at bruge fingrene, hvis det fungerer bedst for dig. Hvilken pensel har du brugt før?For du har ret i, at nogle suger bare totalt produktet – og det er spild af godt produkt og penge :-)..
      Jeg kan rigtig godt lide at bruge en pensel, fordi den let fordeler min foundation. Jeg tager bare et pump på håndryggrn, og så fordeler jeg min foundation på min pensel her efter. Det gør bare, at resultatet er jævnt fordelt, og det bliver arbejdet godt ind i huden synes jeg :-).. Det føler jeg ikke man helt kan på samme måde med fingrene.

      Håber det giver mening :-)?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Købt & betalt - nej tak