Det har jeg med i min taske

Instagram er fyldt med perfekte billeder, som vi piger bruger som målestok – Hvorfor?

elsk-din-krop

I har sikkert også set programmet, “Petra elsker sig selv” på DR3? Hvis ikke kan jeg klart anbefale dig at se det. Man følger Petra igennem 8 programmer i hendes personlige rejse om at elske sig selv og sin krop. Jeg vil dog sige, at det er ret ekstremt det forhold hun har til sin krop, desværre.. I kender sikkert også til at kigge i et dameblad eller på instagram, hvor det vælter med helt tynde, smukke modeller over alt. Sociale medier er fyldt med billeder af idealiseret skønhed, at vi forventer og indoptager dem som vores personlige målestok, men hvorfor? I kender det sikkert fra jer selv? problemet ligger i høj grad i vores forhold til kropslig skønhed. Omfattende empirisk materiale, som både tæller interviews, statistik og eksperimenter fra mere end tusinde kvinder, fortæller også, at mange kvinders problematiske forhold til deres eget udseende og krop påvirker dem mere end vi aner. Det kan for mange være enormt hårdt at se på piger med perfekte billeder og liv hver dag, da vi kvinder sammenligner os selv med hinanden på grund af et eller andet latterligt universelt kropsideal, som er dybt integreret i vores samfund. Man skal se ud på en bestemt måde (selvom de fleste kvinder slet ikke ser sådan ud).  Jeg har så tit mødt helt perfekte piger, som ligner gudinder, men som slet ikke selv kan se det. Selvom de har drømmekroppen, er der bare stadig ting, som de også er trætte af. Bliver man overhovedet nogensinde tilfreds? For som Petra siger, det er ikke de 5 kg som gør en lykkeligere, det er hvordan man har det her og nu. Skønhed er for mig en sindstilstand, det kommer indefra. Det lyder sikkert banalt og plat, men jeg synes en kvinde som vejer 5 kg for meget, men som stråler som en sol er 10 gange smukkere end en afmagret pige med hvepsetalje og en BMI som et barn.

For at jeg ikke selv ryger med på selvhadendes bølge, er jeg god til ikke at lade mig selv påvirke af medierne, selvom det lyder nemmere sagt end gjort. Man ved jo godt at selvom piger poster helt perfekte billeder af deres tilværelse, at de også har ting at sloges med, sådan er det jo bare.  Jeg vil da også gerne smide et par kilo, og nøjes med halvdelen af den store numse og de lår jeg render rundt med. Jeg vil også gerne tilkøbe mig 10 centimeters højde, så jeg får flotte, lange ben. Vi har jo alle sammen et eller andet, som vi er træffe af ved os selv. Forleden da jeg sukkede efter et par lange tynde stænger, introducerede min veninde mig til ‘Rub og stub-reglen’ i Hella Joof’s nye bog, ‘Papmaché-reglen’. Rub og stub-reglen er netop et fif til hvordan vi kan tackle misundelse. Reglen går i sin enkelthed ud på, at man leger, at man kan bytte med én, kun én. Du kan ikke tage smukke stænger fra Mathilde Gøhler, en flad made fra Sofie Bording og bryster fra Nina Agdal. Du må kun vælge én person og bytte med – rub og stub. Intelligens, udseende, økonomi, karriere, familie, ordblindhed osv osv. Det er virkelig en god øvelse. Selvom jeg stadig gerne vil bytte alt med Mathilde. Ej, men det går virkelig op for dig, at du gerne vil bytte tænder, numse, bryster etc. med en person, men du vil alligevel ikke bytte hele pakken.

Jeg vil ønske jeg bare kunne leve af nydelig dekorerede avocado-madder, men det elsker jeg simpelthen mad for meget til. Jeg tror bare man må erkende og embrace hvordan man ser ud i stedet for at ty til selvhad og lade et påvirke ens selvværd. Alle har noget smukt, og det er med at fokusere på det unikke, som man har, og droppe de negative tanker som florere i sit hoved.  Som Anne Bech siger, ‘luk munden og let røven’, det er så sandt som det er sagt. Hver gang jeg lige synes, at jeg har holdt for meget fri, så tænker jeg lige på det citat, og får strammet op på kost og træning. Jeg har set et utal af piger på den røde løber, som også har appelsinhud og strækmærker – selvom vi ikke er meget for at indrømme det (takke være instagram-filtre), så har vi det jo nærmest alle sammen. Selv-objektificering er en farlig ting, idealet bliver så integreret i ens selvbillede, at man til sidst pålægger sig selv hele dette pres. Mange lider desværre af kropsdysmorfi, som er en ekstrem psykisk lidelse, der indebærer en ekstrem optagethed af eget udseende og et forvrænget billede af, hvordan man bør se ud. Jeg lever efter ‘alt med måde-reglen’.  Jeg prøver at spise sundt og fortælle min krop at jeg er smuk som jeg er, selvom man selvfølgelig selv er træt af en masse ting, men man er hvad man fortæller sig selv og sin krop. En stor del af skønhed og beauty er ens forhold til ens krop, det er så vigtigt, at man har det godt i den krop man bor i, for man skal bo der hele livet.

 

Elsk dig selv forfanden! Du ser pisse godt ud. AMEN!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det har jeg med i min taske