SUMMER ESSENTIALS

JA, jeg er doven!

facial-wipes

Når jeg er rigtig træt, så orker jeg simpelthen ikke at rejse mig og fjerne alt min makeup. Jeg vil ønske jeg lige brugte 10 min. hver aften på at rense min hud godt, fjerne makeup og efterfølgende komme en lækker natcreme på. MEN, sandheden er den, at jeg er MEGA doven. Jeg magter det simpelthen ikke. Når jeg først er træt, så er jeg altså træt. Jeg har denne pakke på natbordet sammen med min natcreme. Jeg fjerner makeup liggende. færdig, slut.

Jeg ved godt, at det ikke er den bedste måde at rense sin hud på, men jeg tror trods alt det er bedre, end slet ikke at fjerne sin makeup. Om morgenen er jeg meget mere frisk, og der får min hud hele turen. Der renser jeg også med en rigtig renseskum.  Jeg burde nok kun bruge mine renseservietter på festival og ferier, men ja, hvis jeg er træt er det altså den hurtigste løsning for mig. Kender I det?

Jeg er skiftet over til at bruge ‘Plasir cleaning facial wipes‘. De fungerer rigtig godt, og de kan fjerne alt fra en let makeup til en tung festmakeup, hvor jeg har brugt vandfast masscara. Jeg lader bare lige servietten sidde lidt på øjenlåget, mens jeg forsigtigt holder med min ene finger, og efter 30 sek trækker jeg ligeså forsigtigt ned ad, så mascara opløses og nemt kan fjernes. Jeg kan godt lide, at der ikke er parfume i, så det ikke svier i øjnene. De er super nemme og bruge, og så er de også dejlig billige.

niveaFørhen brugte jeg ALTID cleansing wipes fra Nivea. Jeg var storforbruger, og jeg sværgede til dem. Man kunne altid finde omkring 3 pakker rundt i lejligheden. En i sengen og en i sofaen var i hvert tilfælde to steder, man kunne være helt sikker. Men de har kommet noget parfume i nu, så mine øjnene går helt amok, når jeg bruger dem. De brænder og svier, så dem vil jeg bestemt ikke anbefale. Jeg har prøvet alle farverne, og ingen af dem kan bruges længere.

renseservietter

Når jeg får et flip og bruger alle mine penge på hudpleje og makeup i udlandet, vælger jeg altid renseservietter fra Bioderma. Hvis man skal snyde, og springe over hvor gærdet er lavest, kan man jo ligeså godt gøre det ordentligt. De kan ikke købes i Danmark, men hvis du er udenlandsk gør du virkelig dig selv en stor tjeneste. De er også helt uden alkohol og parabener.

Hvilke mærker bruger I??

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUMMER ESSENTIALS